En gang om året giver Nikolaj Znaider koncert på Det Kgl. Teater som tak for lån af Fritz Kreislers violin – historiens vel nok største helt inden for ekspressivt violinspil, hvis hundedyre instrument nogle velbjergede fonde har skænket teatret. Selv om Gamle Scene ikke er optimal til kammermusik – med en knastør akustik og en kæmpe bagscene til at sluge lyden – er den snirklede ordning en fantastisk foranstaltning for alle parter.
Znaider får et sublimt instrument at bruge sit fænomenale talent på, og vi får lov at høre ham gøre det. Overrumplende Denne gang var koncerten med violinstjernen og hans poetiske klavermakker ikke til at blive klog på. Klog af måske. Men ikke det første. Programmet var en lang overrumpling. Schuberts ’Sonatine i a-mol’ blev en sært tvetydig indledning. Nærmest som en autograf fra komponisten med det romantiske sindelag skiftede musikken igen og igen karakter som tvivlende og alligevel konsekvente udkast i en linedans på melankoli, mandhaftighed, humor og dans.
