Talentet er umiskendeligt stort på Jake Buggs debutalbum, der lynhurtigt har gjort den kun 19-årige knægt fra Nottinghams betonslum til stjerne.
Snakken om en ny Dylan har skabt en del forvirring. For det er da vist mere Oasis, Jake Bugg lyder som snydt ud af snotnæsen på, på 'Seen It All'?
Albummet er svært veloplagt og afslører et usædvanligt talent for både sang og sangskrivning, men er også et album, der dækker sig ind, snarere end det går planken ud.
Så hvad kan Jake Bugg i virkeligheden, er spørgsmålet, jeg møder op til koncerten med. Er britknøsen virkelig en stjerne eller endnu en skikkelse flygtigt formet af det stjernestøv, der drysser ned over en 'X Factor'-finale?
LÆS OGSÅ
Svaret, unge mester Bugg leverer på scenen i et udsolgt Store Vega, er intet mindre end forbløffende kvalificeret på alle hylder.
Med coiffure gaflet direkte fra den ædle pandehårstradition grundlagt af den unge Keith Richards og holdt i hævd af Oasis træder Jake Bugg ud af lyden fra Robert Johnsons grimede blues og går hen til mikrofonen, hvor han solo synger den enkle, nøgne kærlighedssang 'Fire'.
Så kommer bas og trommer på banen, og med britcountry-nummeret 'Kentucky' er aftenens tone slået an.
Personlig opdatering
Jake Bugg åbner i Vega endnu et glorværdigt kapitel i rockmusikkens transatlantiske udveksling. The Beatles, Stones og co. labbede amerikansk blues og r&b i sig og kvitterede med en britisk invasion i USA.
Rockmusikken hoppede siden gesvindt frem og tilbage over Atlanten. Inspiration til gavn for begge parter. Og nu er den altså gal igen på den gode måde.
Hos Jake Bugg er attitude og frasering britpop, mens sangskrivningen er en højst personlig opdatering af den britiske tradition for vrede, følsomme unge mænd neddykket i køkkenvaskrealisme.
Oasis og Arctic Monkeys må bære deres del af den musikalske byrde, men i Vega stod det lysende klart, i hvor amerikanske takter Buggs unge hjerte klaprer af sted.
Kan ikke købes for penge
Når man er henvist til at leve i slum, får man the blues. Uanset om slummen er sort eller hvid, og uanset om den ligger i Alabama eller i Nottingham-forstaden Clifton.
Denne fornemmelse for blues gennemvædede sammen med en glubsk appetit på rockabilly koncertens mere saftige afsnit.
Den rockabilly, som på albummet prøvende stikker snuden frem på 'Taste It', var helt central i Vega. Hvor Bugg minsandten også afslørede sig som en stærk og smagfuld rockguitarist, der med sikker sans for vekselvirkning og dosering gik i front foran sin ligeledes unge bassist og trommeslager.
LÆS OGSÅ
Når de tre lagde sig i selen, sprang gnisterne med samme intensitet, som da jeg for små 20 år siden så et helt grønt Oasis for første gang.
Med den ikke uvæsentlige forskel, at Jake Bugg i mindre grad lyder som en hitmaskine og i højere grad som en væsentlig sangskriver, der kommer til at skrive sin portion klassikere.
Trods det personlige indhold i sangene er snittet allerede klassisk, og den ydmyge selvsikkerhed, med hvilken Bugg håndterer sin rolle bag mikrofonen, kan ikke købes for penge.
En verden, der er værd at synge om
'Seen it all', 'Simple As This', 'Slide', en forrygende 'Lightning Bolt' og 'Someone Told Me' som blid soloeksercits går rent hjem hos det unge publikum, der ikke er kommet for at kigge fordums Dylan eller Oasis efter i sømmene, men for at hylde deres egen tids helt.
Det er ikke hele hemmeligheden, at Jake Bugg kan det hele og har appetit på mere. Man kan fodre svin med sultne stortalenter og dygtige unge bands med tæft og talentløse navne, men Jake Bugg har noget i tilgift.
Sangene kommer fra hans egen verden. Hans egen verden, som er værd at synge sange om. Og Jake Bugg tror på dem, når han gør det, og synger uden at skryde eller skræppe eller puste sig op som superelsker eller storgangster.
Klassiske sange med hjertet støbt i ét stykke og sunget med samme organs overbevisningskraft hænger ikke på træerne. Leder man efter det originale i en ung kunstner med så mange indlysende forbilleder fra retro-tiden, er det her, man finder det.
Stor oplevelse
Koncerten varer en klassisk britisk klokketime. Knægten har jo kun lavet et album og en ep, men da han slutter af med en rockabillyversion af Johnny Cashs 'Folsom City Prison', er koncerten en stram sag, der sidder, som den skal.
Selvfølgelig er den ikke perfekt. Perfekt er sjældent særlig interessant. På en sang som 'Someplace' lyder Jake Bugg, som om han allerede er på vej videre.
Men med sin flot fyldige og alligevel lidt flabet indeklemte stemme er Jake Bugg sin helt egen mand.
Som sangskriver er han et naturtalent langt ud over det sædvanlige. Som guitarist sparkede han røv.
Mit 55-årige rock'n'roll-hjerte, hvad vil du mere? Så smid seks af dem efter knægten. For denne aften er af den slags, man noterer i den lange banes bog.
En af den slags oplevelser, man må leve og ånde for.
Jake Bugg. 2013. Vega. 19 år. Du milde Moses.
fortsæt med at læse
