Ingen kan beskylde Johann Sebastian Bach for forjaget effektjageri. Halvanden time tog det Concerto Copenhagen at arbejde sig igennem en enkelt spaltes bekendende messetekst, og så manglede vi stadig to kapitler. Alle de små anråbende udsagn i messen, hver enkelt opremsning i trosbekendelsen, de store ord i besyngelsen af Gud - alle fik en melodi, en karakteristisk stemning og en puls.
Alene fundamentet, den indledende nøgterne bønfaldelse, ’Kyrie eleison’ eller ’Herre, forbarm dig’, spandt sig ud som 10 minutters svævende harmoni af perfekt balance mellem instrumenter og stemmer, der flettede sig ind og ud mellem hinanden. LÆS OGSÅ20-årigt ensemble halshuggede deres egen jubilæumstale Ubevægeligt og alligevel i konstant forandring som jordklodens evigt bevægende plader, der, for det lille menneske, virker til at ligge helt stille.
