Tour de force i 'svær musik' satte publikum på prøve

abstraktioner. Karlheinz Stockhausen under en seance i Köln i 1970. Koncerten i Diamanten var en del af Golden Days Festivalen med fokus på 1950'erne.
abstraktioner. Karlheinz Stockhausen under en seance i Köln i 1970. Koncerten i Diamanten var en del af Golden Days Festivalen med fokus på 1950'erne.
Lyt til artiklen

»Det var ikke så slemt, som jeg havde frygtet«, lød det fra en lettet lytter på vej ud fra det store møde mellem dansk og europæisk musikalsk modernisme i Dronningesalen. Han havde alderen til at kunne huske, dengang den klassiske musik blev ny og grænsesøgende i slutningen af 1950'erne, og mindet var formentlig, at al den komplekse musik af Stockhausen og ligesindede var noget svært tilgængeligt noget. LÆS OGSÅ50'er-guide: Festival tager dig med langt ud i forstæderne Sådan blev det i hvert fald beskrevet af mange dengang. Og så viste det sig faktisk at være til at have med at gøre her 50 år efter. Aftenen begyndte med et par af den elektroniske musiks virkelige hovedpersoner. Dog i en form, de alvorlige komponister i 1950'erne formentlig ville have syntes var alt for afslappet. 87-årig elektronkomponist gik rent hjem Karlheinz Stockhausens flimrende, fragmenterede 'Gesang der Jünglinge' med stumper af manipuleret drengesang og læssevis af blippende og skrattende støjlyde i umulige rytmer klang i Diamantens store atrium. I sig selv en rigtig god idé med et kæmpe rum til de vilde lyde, men stykket blev startet fem minutter i koncerttidspunktet med ankomststøj og småsnak som ekstra dimension. Endnu værre gik det for den franske lydingeniør Pierre Schaeffers 'Etudes de Chemins de Fer', hvor den sindrige lydcollage af prustende lokomotivlyde kun fik lov at være lydtapet, mens publikum gik ind i selve koncertsalen. Som om musikken ikke kunne bære den fulde opmærksomhed. LÆS OGSÅKøbenhavn kommer til at stå i 1950'ernes tegn i september Til gengæld gik den i dag 87-årige elektronkomponist Else Marie Pades første store værk 'Syv cirkler' - det første rene elektroniske stykke skrevet på dansk grund i øvrigt – rent hjem efter pausen. Med store fascinerende fotos af farverige galakser som baggrund i dunkel belysning stod de harmoniske elektroklange rigtig interessant fra bibliotekets skjulte højtalersystem. Tonegymnastik i høj fart Pades klingende stjernehimmel blev skabt på de samme tidlige båndoptagere og tonegeneratorer som Stockhausens kølige abstraktioner - og de to havde også en personlig forbindelse fra slutningen af 1950'erne og frem. Men opførelsen i Diamanten viste, at ordet modernisme dækker over rigtig meget. For mens Stockhausens klangverden var abrupt og itureven uden mulighed for at lære de enkelte elementer at kende, var Pades organisk, imødekommende og varm. LÆS OGSÅGolden Days rejser tilbage til før bh'erne begyndte at brænde Pointen med de personlige bud på modernisme stod helt klart med aftenens akustiske afdeling. Athelas spillede Ib Nørholms klavertrio fra 1959, Pelle Gudmundsen-Holmgreens 'In terra pax' fra 1961 og Stockhausens 'Kontra-Punkte' fra 1953 uden mange fællesnævnere. Nørholms musik var sart og gennembrudt som lys kastet igennem en prisme. Stykket har fået øgenavnet 'tabeltrioen', fordi det er serielt. Altså skabt ved at ordne rytmer og toner i rækker og tabeller efter et system. Så meget desto sjovere var det at opleve den dybe poesi, matematikken og Nørholm i skøn forening havde formet som fem helt forskellige satser. Fra humor og leg til uhygge og melankoli plus en god portion tonegymnastik i høj fart. Svær musik Gudmundsen-Holmgreens lille stykke virkede helt modsat som et kunstnerisk ritual med en stribe krigsbrag og myriader af små udløbere. Og så var der Stockhausen igen. Ikke den samme vending to gange i en tour de force af krøllede trykstreger og udråbstegn vendt på hovedet. Heroisk formidlet af Athelas i en god blanding af folk, der har gjort det til en livsstil at spille uspillelige noder siden ensemblets stiftelse i 1990 og helt unge med mod på noget vildt. Det var musik, der balancerede på kanten af at være grænsesøgende interessant og flyde sammen til en grå masse. Svær musik i den forstand, at man skulle ville være med hele vejen for ikke at blive hægtet af. Vi fik også et smukt syngende Mogens Dahl Kammerkor med Stockhausens toner, fra før han blev ekstrem i sin grundholdning - og tilsvarende en energisk fortolkning af Per Nørgårds 'Konstellationer' fra 1958 med en flok unge strygere. Fra lige før Danmark for alvor blev en del af Europa.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her