Selv om norske Ingrid Olava også bevæger sig i den musikalsk lyse ende af skalaen, var der en helt anderledes tyngde og skønhed i hendes musik. Alene ved flyglet sendte Ingrid Olava sine smukt svungne popsange ud over et overrasket publikum. For pigen i den grønstribede hverdagsbluse og de løse bukser viste sig at kunne skønsynge, så det skælvede i øregangene. Ingrid Olava har en af den slags stemmer, man kan tegne kirkehvælvinger og katedraler med.
Norsk fjeldlandskab
Med den snoede hun et par lysende coverversioner af Leonard Cohens ’Take This Waltz’ og The Beatles’ ’Can’t Buy Me Love’. Eneste hage ved dét var, at hendes egne jazzpoppede kompositioner blegnede en anelse, selv om hun lød som en Kate Bush i et norsk fjeldlandskab. Og med et markant ’jeg’ plantet midt i de centrallyriske tekster og en sælsomt bekendende tone gemt i den store koncertsalsstemme viste Ingrid Olava, at Norge musikalsk gemmer på mere end originaler som Erlend Øye og tidstypiske synthrockband.
