Med mikrofon i hånden og blikket gemt under hatten trådte Gil Scott-Heron alene ind på Lille Vegas scene.
Småsnakkende og grinende. Ordene kom vandrende rytmiske og smidigt som en kat i natten, mens en mere end almindeligt munter Scott-Heron var forbi askeskyens kvaler, glæden ved at slippe ud af fængslet og kunsten at kunne forsvinde med et fingerknips.






























