Der løber tre markante rytmespor gennem 1970’erne: James Browns funk, Fela Kutis afrobeat og Neu!’s motorik. Så kort har lydmagikeren Brian Eno formuleret det. De fleste forbinder muligvis årtiet med opfindelserne af dunkende disco, flamboyant glamrock, rebelsk punk eller de inderlige sangersangerskrivere. Men et stykke fra begivenhedernes centrum, i det daværende Vesttyskland, fandt et musikhistorisk skred sted.
Her rev en ny generation af tyskere sig fri af fortidens krigshistorie og slog hul på fremtiden med elektroniske midler, hvid guitarstøj og hypnotisk gentagne rytmer. Krautrock De sprængte rockens kvadratur. Og ekkoet fra det brag kan stadig høres i mange af nutidens bands, og historisk set har det haft afgørende indflydelse på navne som David Bowie, Joy Divison og Radiohead. Drillende kaldte den engelske musikpresse dengang de underlige nye toner for krautrock. Det havde de ingen problemer med i hverken Köln, Vestberlin eller Düsseldorf. Her var eksperimenterende bands som Can, Tangerine Dream og ikke mindst Kraftwerk i gang med noget større og mere radikalt end at lyde som nye udgaver af The Beatles. Nazismens lange skygger I bogen ’Krautrock – Cosmic Rock and its Legacy’ præsenteres krautrockens historiske udspring i det tyske studentermiljø.
