Lyt til artiklen
Det hele sker på én gang.
I det øjeblik, de fem minutters summende nedtælling på storskærmen rammer 0:00, springer en forvrænget bas frem og gnaver sig ind i knoglerne, mens laserlys skyder ud fra scenekanten, røgkanoner brager løs, det vælter ned med konfetti, og på den gigantiske bagskærm suser vi som mikrober gennem det menneskelige væv i neonfarver. Ikke noget med en rækkefølge, nej, Skrillex hælder det hele ud over publikum som én stor vandspand med tung bas, mens hans hæse stemme gjalder ind over det hele: »Copenhag’!«. Sider af musikkens telefonbog Svaret kommer prompte i form af en hær af løftede arme over det ekstatiske publikum.
