Jeg vil ikke kalde det et satori i zenbuddhistisk forstand. Det er alligevel for voldsom en metafor.
Men man kan godt sidde der i Koncerthuset på en tilfældig torsdag aften og pludselig føle sig underligt uden for tid og sted.
Jeg vil ikke kalde det et satori i zenbuddhistisk forstand. Det er alligevel for voldsom en metafor.
Men man kan godt sidde der i Koncerthuset på en tilfældig torsdag aften og pludselig føle sig underligt uden for tid og sted.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her