Applaus ved klassiske koncerter er et tilsyneladende uopslideligt tema, og lørdag aften i København tog en amerikansk dirigent konsekvensen af, at det fylder mere, end det burde. »Hvis I har lyst til at klappe, har jeg ikke noget imod det«, vendte Lawrence Foster sig om mod salen og meddelte, da publikum efter de første to fyrige satser af Schumanns 2. Symfoni prøvende lod håndfladerne ramme hinanden.

Det var befriende. Fordi musikkens udtryk kaldte på det.