Den britiske pianist Johh Taylor har længe været en særdeles velbevaret hemmelighed i Danmark, selv om hans ry i udlandet er stort og han i musikerkredse nyder enorm anseelse. Primært for sin nærmest frygtindgydende teknik, men også for sit arbejde som akkompagnatør for især trompetisten Kenny Wheeler.
Men for nogle måneder siden besøgte han Danmark som en del af Marilyn Mazurs nyeste gruppe, og nu er han her så igen som kapelmester og musikalsk ankermand i en trio med to af Danmarks absolutte mestermusikere, bassisten Mads Vinding og trommeslageren Alex Riel. Det kom der en særdeles udbytterig aften ud af, for Taylor viste sig som en brillant udfordrer til Riel og Vinding, der reagerede ved at yde deres bedste. Hvilket er meget, meget godt for at sige det mildt. Sans for temposkift Stilistisk ligger Taylor inden for den post-Bill Evanske tradition og spiller et klassisk influeret klaver med enorm harmonisk bredde og en voldsom hang til det såvel lyrisk melankolske som det rytmisk skæve a la modernistisk kompositionsmusik.
