Smilet sidder stadig fast i ansigtet og når næsten om i nakken. Det indfandt sig efter godt og vel halvandet minut i selskab med The Beach Boys, det californiske band, som siden begyndelsen af 1960'erne har besunget det attråede surferlivs fordele og ulemper; masser biler, piger, vand, sol og sand, men sandelig også frustrationer over ikke at kunne bestemme over eget liv, være underlagt voksengenerationens snærende og bornerte normer og ikke mindst ensomheden og angsten for ikke at slå til. Alt sammen i en blændende flot indpakning af energisk, pumpende rock'n roll og angelisk skønne vokalharmonier.

Fjollede omkring
Der var ellers lige en kort periode, hvor forventningernes pres nagede som ikter i sjælen og truede med at vise lykken vintervejen i den milde århusianske sommeraften.

For kapelmester Brian Wilsons stemme forekom en kende rusten, og dens kødelige bolig en anelse zombificeret, som indehaveren sad ved sit hvide flygel med sit furede, tydeligt gennem årene hårdt plagede ansigt, og omkring ham fylkedes de overlevende rester fra det oprindelige setup af stranddrengene, som ej heller kunne skjule, at tiden og den californiske sol går sin nådesløse gang.

LÆS OGSÅGamle strandløver: The Beach Boys er fanget i 1963

Forsangeren Mike Love - i Beach Boys mytologien den onde fætter - fjollede omkring med sin tåbelige kasket, og de andre ubekymrede gutter lignede noget fra et studenterjubilæum, man måske burde have overvejet timeligheden af.

Fik pulsen op
Men så skete miraklet: Det sejt gyngende band, som til daglig er Brian Wilsons backing-ensemble og i egen ret et fuldfedt beatorkester af den mere end kompentente slags, fik pulsen op, og sangernes stemmer flettede og fedtede sig sammen til den type vokal harmoni, der udløser dopamin i hjernens lystcenter og i øvrigt får de små hår overalt på kroppen til at stå ret og strakt som soldaterne foran Amalienborg.

Tid og rum forsvandt, fordi sangene transcenderede disse erkendelsens kantianske a priori og tog os med til et univers, hvor alle er solbrune teenagers i shorts og sandaler, og hvor hjertesorg - mestendels - kun varer til den næste kæreste viser sig på skolens parkeringsplads, parat til en rask hondatur til Hawaii, en surf-safari hvor det drejer sig om at fange den helt rette bølge.

Ensomhed og ængstelse Eller rettere sagt: ikke kun. For Beach Boys beskæftiger sig også med den mørkere side af (ungdoms)livet; den følelse af ensomhed og ængstelse, der - som Gasolin' sang - har det med at indfinde sig, 'når lyset brænder ud og alt bliver stille'; og det er i den sindets skumring, geniet Brian Wilson - også - har begået nogle af karrierens mest fortryllende numre; det som én har kaldt for teenagesymfonier til Guds ære.