En rigtig doktor ved, hvilken medicin der skal udskrives. Aretha Franklin sang i 60’erne frækt om Doctor Feelgood, der var noget helt andet end piller på recept. Ligeledes med den 73-årige organist, Dr. Lonnie Smith med sikh-turbanen og det flotte, hvide skæg, der skruede op for sit skælvende Hammond B3-orgel og trak publikum i Jazzhus Montmartre ind og ned i et dybt, funky groove, der holdt opmærksomheden fanget koncerten igennem.
Jeg har aldrig hørt en organist, der så drevent, åbent og musikalsk kan bygge en puls op, så det sitrer af energiladet spænding i rummet. Og naturligvis tilfalder en del af æren også Smiths to medspillere, den fremragende trommeslager, Jonathan Blake, og den overskudsprægede Jonathan Kreisberg, som er en af jazzguitarspillets nye stjerner. Med deres musikalitet og årvågenhed fulgte de Dr. Lonnie Smith i tykt og tyndt og havde deres andel i, hvordan musikken blev så djævleblændt drevent serveret.
