0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Goethes og vores måne er den samme

Med sange af Schubert, som vi ikke kan leve uden, viste Alice Coote, hvor meget rigere vi bliver, hvis vi husker på historien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ole  Christiansen
Foto: Ole Christiansen

Alice Coote vakte fortiden til live hos Mogens Dahl med de sange, hun holder allermest af.

Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvordan har vi det med den store historie i disse år? Gider vi stadig se os tilbage over skulderen for at opleve fortiden? Eller har vi rigeligt i det, tiden kaster i synet på os lige nu af kunst og underholdning?

Spørgsmålet blev fremprovokeret af den britiske sanger Alice Coote, der mandag var i København for at tvinge publikum til at tage stilling. Sange fra begyndelsen af 1800-tallet som nu den, Schubert skrev efter Goethes digt ’Til månen’, er fuldstændig uundværlige, påstod hun.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere