Rub a Dub Sundays på den indtil videre lukkede Stengade 30 er en institution i Københavns natteliv. Her har man søndag efter søndag efter søndag kunnet holde weekendfesten kørende ind i mandag morgen til både afslappede og energiske toner af reggae, dancehall og dub.
Derfor var det indlysende at lade Pharfar – medarrangør af Rub a Dub Sundays og medlem af Bikstok Røgsystem – stå for den afsluttende folkefest på årets Roskilde Festival.




























