Bogstaveligt talt hængende over mikrofonstativet som var det hans livs kors, beretter Mark Lanegans med en stemme mørkere end natten om, hvordan det er at være ’Jesus of Nothing’.
Den fyldige røst lyder som om den er trukket op fra nogle endeløst snævre og ensrettede minegange langt under jordens værste hul af en by, hvor nogen har efterladt sangeren i forbitret ensomhed for længe, længe siden.




























