På en måde skulle man have været Roskilde Festivalen i stedet for sig selv.
Den tanke kan man godt få, når man læser en helt ny undersøgelse af festivalens publikummeres adfærd.
For ikke nok med at den gennemsnitlige Roskildegæst primært kommer for indholdets skyld, men han – det er oftest en mand – bruger også masser af penge og er så loyal, at han vender tilbage år efter år.
Hvad mere kan man ønske sig fra sin partner?
Det skulle da lige være godt vejr. For ud over koncertprogrammet er vejret afgørende for, om folk vælger at bosætte sig på campingområdet i Roskilde en lille uges tid eller ej.
Undersøgelse gennemført sidste år
Den nye undersøgelse blev gennemført på sidste års festival i Roskilde af den danske turistorganisation VisitDenmark.
Netop det regntætte møgvejr under festivalen i 2007 betød, at 2008 på nogle punkter var et lidt atypisk år.
Der var ikke udsolgt i god tid. Der kom færre udlændinge end sædvanligt. Og der var flere gæster fra København og omegn, fordi det er nærområdet, der køber billetter til sådan en begivenhed i sidste øjeblik.
Mediefolk er mere nærige
Men med de forbehold giver undersøgelsen nu alligevel et interessant og ret så kuriøst indblik i, hvem publikummerne er. Man får i øvrigt også et indtryk af, hvad alle de mange frivillige medarbejdere og mediefolk laver.
Dét er for eksempel at lade være med at bruge lige så mange penge som alle de mennesker, der har købt billet til festivalen.
Hvor en festivalpublikummer – vel at mærke billetprisen fraregnet – gennemsnitligt har et budget på 3.850 kroner under begivenheden, nøjes frivillige og mediefolk med i gennemsnit at bruge henholdsvis 2.100 og 2.400 kroner.
Frivillige og mediefolk betaler ikke for billetten. Det gør den almindelige gæst. Regner man billetten med, brugte publikum i gennemsnit 4.700 kroner på Roskilde sidste år.
Undersøgelsen kommer godt nok ikke ind på det, men til det regnestykke kunne man som empirisk erfaret fodnote tilføje, at en del af de frivillige arbejder i madboder, hvor de måske nok kan få sig et gratis måltid mellem vagterne.
Samt at mediefolkene er på arbejde og for nogles vedkommende ikke har tid til at feste igennem med besøg i for eksempel den legendariske madbod ’Den Gyldne Bønne’, og/eller at andre simpelthen får slukket tørsten gratis backstage.
Kvinder mangler badeforhold
Dermed er det næsten også sagt, at frivillige og mediefolk i løbet af en festival belaster toiletforholdene lige så meget som betalende gæster. Var hygiejneforholdene på Roskilde bedre, ville der måske komme lige så mange kvindelige som mandlige gæster, siger festivalens talsmand Esben Danielsen:
»Vi ville helst have, at kønsfordelingen var fifty-fifty«.
Sådan noget som rockfestivaler er begivenheder, der får mennesker til at overskride normale grænser. Men hvor mænd ingen problemer har med at bruge festivalens omgivende stakitter som toiletter – også selv om hegnene er naboer til madboder – foretrækker kvinder tydeligvis at låse døren bag sig i et rum indeholdende noget så civiliseret som toiletpapir.
Det står godt nok ikke så konkret i undersøgelsen. Men det må man vel have lov til at konkludere, når man er blandt de mennesker, der har flere end 11 festivaler i Roskilde bag sig?
29 procent var nybegyndere
Så mange gange eller flere havde hele 9 procent af sidste års festivalpublikum været gæst. For 17 procents vedkommende var det deres 6.-10. Roskilde Festival. 45 procent var der for 2. til 5. gang, og for gennemsnitligt 29 procent af publikummerne var det deres første besøg.
De fleste boede på campingområdet, om de så havde været der før eller ej. Undersøgelsen viser ikke, om de kun gennemsnitligt 7 procent af gæsterne i alderen +40 boede i telt. Den indeholder i øvrigt heller ingen grundig profil af aldersgruppen +60, som kom gratis ind om søndagen.
Men det er interessant, hvor stor betydning campingområdet har for gæsterne i almindelighed. 92 procent boede sidste år i campingområderne, hvor man skal være heldig for at slå pløkkene i et sted med nogenlunde nattero. Ikke dermed sagt, at det er nattero, folk tager til Roskilde for at få indhentet.
Flere englændere end tyskere
Det er dog næppe livet på campingområdet, som har fået tyskerne til at vælge Roskilde fra i de seneste ti år. Måske er det musikprogrammet? Måske er det unge tyskeres forringede økonomi? Roskilde Festivalens talsmand Esben Danielsen siger, at man har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der viser, at det sidste er tilfældet.
I stedet kommer der nu pludselig mange flere englændere end tyskere. I 2008 var 1.264 tyskere på Roskilde, hvor hele 1.786 englændere kom. Det skyldes, mener Esben Danielsen, en blanding af flere ting. Dels var gruppen Radiohead et trækplaster for briterne. Dels er de engelske festivaler typisk helt udsolgt.
1.786 englændere er mange. Men i forhold til befolkningstallene i landene er 895 islændinge flere. Roskilde Festival regner ikke med, at der kommer lige så mange islændinge og svenskere (6.934 i 2008) i år som sædvanlig. De to landes kriseramte valutaer vil sandsynligvis gøre det svært for studerende at få råd.
Vejret i nærområdet har spillet en rolle for, at der var flest danskere fra København og omegn sidste år. Med tanke på de korte afstande indenrigs i Danmark virker det nu alligevel kuriøst, at kun 5 procent af de danske gæster var fra Fyn. Når nu Ringe Festivalen ikke længere findes. Og eftersom Odense ligesom Roskilde, København og Århus er universitetsbyer.
I øvrigt var også kun 2 procent af de danske gæster fra Sydjylland og 3 procent fra Vestjylland. Studerende er ellers en vigtig målgruppe for Roskilde Festival.
Flere tager toget
Miljøhensyn og fondsstøtte til agtværdige projekter er andre ting, der kendetegner Roskilde. Der samles tomme fadølsplastkrus ind under koncerterne, så man sommetider dårligt kan nå at drikke ud, inden de er væk. Og festivalen kørte sidste år en reklamekampagne for at få publikum til at tage toget i stedet for egen bil.
»For få år siden kom over halvdelen i eget køretøj. Så der er faktisk sket en positiv udvikling«, siger Esben Danielsen om 2008, hvor ’kun’ 37 procent ankom til musikken i eget køretøj.
Undersøgelsen af publikum på Roskilde har i udgangspunktet et turismeøkonomisk synspunkt. Og i den henseende er også Esben Danielsen overrasket over, hvor meget festivalen bidrager til Roskildes økonomi. Knap en tredjedel af den årlige turismeindtægt i Roskilde kommer derfra. Dertil skal man lægge, at udenlandske gæster spenderer i gennemsnit 3 ekstra overnatninger i Danmark .
Østeuropa giver ingen indtægt
Det er tal, som ifølge undersøgelsens koordinator Christian Brandt fra VisitDenmark tyder på, at der kan være endnu flere overnatninger og dermed penge at hente i de udenlandske Roskilde-gæster.
At prøve at hente dem i Østeuropa giver nok ikke mening. For på trods af en kampagne for Roskilde Festival i de østeuropæiske lande sidste år rejste forholdsvis få derfra og hertil, så de satte sig slet ikke spor i statistikken.
LÆS SAMTLIGE POLITIKENS KONCERTANMELDELSER FRA ROSKILDE 2008
fortsæt med at læse
