Musikredaktør: Husk at læse det med småt på Roskilde-plakaten

Roskilde. Festivalprogrammet afspejler igen i år musikkens myldrende verdensbillede. Indiefolket får bl.a. The Shins (i billedet).
Roskilde. Festivalprogrammet afspejler igen i år musikkens myldrende verdensbillede. Indiefolket får bl.a. The Shins (i billedet).
Lyt til artiklen

For et år siden skuffede Roskilde Festivalen en stor del af både sit publikum og en del af os ivrige meningsmagere i pressen med et musikprogram, der umiddelbart så ud til at svigte Orange Scene.

SKRIV Hvem mangler i årets Roskilde-program?

Veteraner som Iron Maiden var blevet støvet af og skulle sammen med semi-store bands som Arctic Monkeys trække læsset og udviske mindet om den magiske lilla aura, Prince havde givet festivalen året før.

Bossens garanti
Hele dén debat – om festivalens evne til at samle alle generationer til fællesfest foran den orange teltdug – har bookinggruppen i Roskilde sat en prop i på forhånd med bookingen af Bruce Springsteen.

Det bliver næppe meget større end den jordbundne mand med det humanistisk bankende hjerte fra New Jersey. Han skal nok overskygge årets festival og skrive sig ind i Roskildes særlige kongerække af Orange Scene navne, der strækker sig Bob Marley og U2 til Radiohaed, Metallica og Bob Dylan.

LÆS KOMMENTARMusikredaktør: Er Roskildes topnavne udtryk for hykleri? Ikonografien er på plads i år, og Neil Youngs maratonkoncertrekord fra 2008 står for fald. I løbet af fire forhåbentligt lune sommeraftener er en enkelt mastodont dog ikke nok. Slet ikke, når håndlangerne ser mere tvivlsomme ud. Det nok så gode liveband The Cure toppede kunstnerisk set, mens Margaret Thatcher stadig var premierminister, og islandske Björk er mere inde i teknologiske kredsløb end i musik for tiden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her