Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
MARTIN LEHMANN  (arkiv)
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

MUDDERPØL. Roskilde Festival blev i 2007 forvandlet til et mudderhelvede efter massive mængder regn. Ifølge DMI's prognoser åbner festivalen i år til en våd weekend.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Risiko for smattet Roskilde Festival: Her skal du ikke slå teltet op

Ingeniørvirksomheden Niras har lavet kort over de vådeste steder på campingpladsen.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gæster til dette års Roskilde Festival bliver efter alt at dømme mødt af en omgang smat, når hegnet til campingpladsen væltes søndag aften.

Ifølge DMI's prognoser falder der regn over Dyrskuepladsen allerede i morgen formiddag, og nedbøren fortsætter i nogle timer først på dagen søndag.

Tirsdag aften kommer næste regnskyl og som prognoserne ser ud nu, bliver lørdag 5. juli, når musikken er i gang, også en våd omgang.

Men heldigvis er gode råd ikke altid dyre.

Ingeniørvirksomheden Niras har - under ledelse af konsulent Teresa Albeck Japsen, som selv er trofast Roskilde-gænger - beregnet, hvor vandet løber hen i tilfælde af skybrud over Roskilde Festival.

»Jeg har lavet kortet hvert år siden 2009 for at finde den optimale placering til vores lejr. Festivallen ændrer den præcise placering af campingområderne fra år til år, så det er efterhånden en tradition lige at tjekke, om man risikerer at slå lejr i et vådområde«, siger Teresa Albeck Japsen i en pressemeddelelse.

Blå plamager afslører smatten

Hvis der skulle komme skybrud over Roskilde Festival, viser de mørkeblå zoner på kortet oven for, hvor regnvandet samler sig. (se kortet hos Niras)

Beregningerne er lavet ved, at Teresa Albeck Japsen har lagt såkaldte højdekurver fra den offentlige højdemodel ind, så det tydeligt fremgår, om man slår lejr højere eller lavere end omgivelserne.

De senest tilgængelige højdedata stammer fra 2005-2007, og området omkring grusgraven har ændret sig væsentligt siden da.

Derfor forklarer Teresa Albeck Japsen, at man ikke nødvendigvis skal lægge sig i den store plamage ved campingområde H.

Derudover påpeger Teresa Albeck Japsen, at beregningerne muligvis ikke er opdateret med information om de drænrør, Roskilde Festival de senere år har lagt ned for at komme smatten til livs.

Men hvis man som festivalgænger vil gardere sig bedst muligt mod mudderbad, kan det være en god idé at styre udenom de blå plamager.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden