Blind. Stevland Hardaway Morris blev født 13. maj 1950. Det var mange uger for tidligt, hvilket medførte, at han blev blind for livet. Det forhindrede ham dog ikke i at blive en af musikhistoriens mest visionære skikkelser.
Lille Stevie. Fra barnsben har Stevie Wonder spillet mange instrumenter. Bare 12 år gammel blev han som Little Stevie Wonder en del af pladeselskabet Motowns succesfulde blanding af pop og soulmusik.
Wonder udgav i 1962 sit første album, ’The Jazz Soul Of Little Stevie’. I alt har han udgivet 23 studiealbummer. Det seneste er ’A Time To Love’ fra 2005.


























