En af de gode sideeffekter ved en begivenhed som Roskilde Festival er, at man får chancen for at opdage musik, man havde overset eller overhørt i den rasende strøm af nyheder.
Tunge, mørke gardiner
For mit vedkommende er britiske White Lies en af årets pinlige forsømmelser, for debutalbummet ’To Loose My Life’, man ikke engang med den hvideste af alle hvide løgne kan kalde en nyhed, er ganske enkelt fremragende.
I første omgang tror man sig hensat til en joke, en sortklædt kliche fra 80’erne. Men langsomt vokser albummet med en stemning af tunge, mørke gardiner, der trækkes for og lukker den støjende virkelighed ude fra et rum, hvor der er plads og tid til at dyrke sindets mest dystre afkroge med en magtfuld rungende musik.
Nick Cave lyd En melodisk træfsikker og atmosfærefyldt debut, der ganske vist er belånt til op over coverets tre ranke skorstene med referencer til og lån fra Joy Division, men dog også viser eminent sangskrivning fra gruppen selv.





























