Den amerikanske rapper Freddie Gibbs er torsdag af en fransk domstol blevet beordret udleveret til Østrig, hvor han er anklaget for voldtægt, oplyser hans advokat.
34-årige Gibbs skal ifølge planen spille næste lørdag på scenen Avalon på Roskilde Festival. På spørgsmålet om, hvorvidt Gibbs aflyser, oplyser festivalen blot på mail til Politiken, at man er blevet »orienteret om, at Gibbs er løsladt imod kaution, men pt. ikke kan rejse ud af Frankrig«. Og at Roskilde Festival »vil blive opdateret inden weekenden«.


























