0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bedstefar, banjo og bajere: I dag spiller Jonah Blacksmith på Roskilde

Brødrene Simon og Thomas Alstrup har opkaldt folkbandet Jonah Blacksmith efter deres musikalske bedstefar. Her fortæller de om deres barndom i Thy og om bedstefaren, smeden og banjospilleren Johannes.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ivan Riordan Boll
Foto: Ivan Riordan Boll

Folkband. Jonah Blacksmith spiller på Roskilde Festivals Gloria-scene i dag kl.12.30.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Simon Alstrup var kun 5 år, da han spillede sit allerførste job på Ringe Harmonikafestival. Han var så lille, at publikum ikke kunne se ham bag det store trommesæt, hvor han sad og hamrede løs, imens han skrålede ’Der var engang en abe’.

Hans 9 år ældre storebror, Thomas Alstrup, var 10 år, da han begyndte at gå til guitar. Men musikken startede også længe før for ham med bedstemoderens grydelåg som foretrukket instrument og træskeer som stikker. Deres familie, Alstrup’erne i Thy, har i generationer spillet og optrådt sammen med vals, polka og folkemusik på både festivaler, plejehjem, efterskoler og højskoler. Primært anført af bedstefaderen og banjospilleren Johannes Alstrup.

»Jeg kan bare huske bedstefar, når han sad, rimelig stor, med sin banjo og det der smil og spillede med børnebørnene, og så var det ligegyldigt, hvor mange fejl vi lavede«, mindes Thomas Alstrup. »Det var ikke et bevidst mål, at vi skulle med vores bedsteforældre ud at spille. De syntes bare, at det var en fantastisk måde at være sammen på, fordi det gav så meget smil og glæde«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden