Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bisse. Musikeren Thorbjørn Radisch Bredkjær alias Bisse har udgivet fire album over det seneste år.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen (arkiv)

Bisse. Musikeren Thorbjørn Radisch Bredkjær alias Bisse har udgivet fire album over det seneste år.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musiker: Når jeg synes, jeg har travlt, læser jeg om Hitler, for fuck, han var stresset

Kulturforbrugeren. Roskildeaktuelle Bisse gider ikke se ret mange nye film, læser som en besat og synes ikke at kultur i sig selv kan være uinteressant.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvilken musik hører du i øjeblikket?

»Lige nu hører jeg Kurt Vile, der har lavet en plade, som hedder ’b’lieve i’m goin down ...’. Det er så rart. Jeg var på Bornholm sidste uge at spille, og Kurt Vile passer godt til en køretur langs Bornholms vestkyst om søndagen for at finde noget kaffe og en croissant. Når man så kører på Bornholms østkyst, kan man høre noget Khun Narin’s Electric Phin Band, der er et thailandsk psykedelisk band, jeg lige har lært at kende. Så kører man og taler om tempelriddere og hører thaipsych«.

Hvornår var du senest i teatret?

»Jeg var inde at se ’Historien om øjet’ for ikke så længe siden, men var lidt skuffet. Det er jeg tit, når er det teater efter et litterært forlæg, fordi dem, der laver teatret, er så forelsket i den fantastiske bog – i det her tilfælde af Georges Bataille – at de refererer for meget i stedet for at skabe deres eget rum. Det bliver altid en lidt underlig oversættelse fra et sprog til et andet«.

Hvilken film har du senest set i biografen?

»Det må være ’Høstsonaten’ af Ingmar Bergman, som blev vist i Cinemateket. Det er en af de bedre: Ingrid Bergman, som ellers det meste af sin karriere spillede på engelsk, er med. Filmen handler om en berømt pianist, som kommer hjem og finder en masse skeletter i skabet. Liv Ullmann er også med. Hun er en af mine yndlingsskuespillere, fordi hun altid spiller sådan nogle stærke roller. Jeg er en sucker for Bergman. Jeg gider altså ikke rigtig se nye film. Der er ikke så mange gode imellem. ’Taxi Teheran’ så jeg. Den var god.

Hvilken bog har du senest læst?

»Jeg er i gang med flere, men jeg har lige læst ’En verden for sig’ af Robert Walser, der er nogle herlige små skrifter, der oprindelig blev skrevet af Walser med så sindssygt lille en skrift, at folk troede, det var kruseduller, men da man kiggede på det med en lup, kunne man se, at det var tekst. Det er meget sådan sørgmuntert. Og så har jeg lige gjort en Hitler-biografi færdig. Når jeg synes, jeg har travlt, så ser jeg lidt i den, for fuck, Hitler var stresset. Så er man glad for, at man bare er en musiker, der skal spille for 1.200 mennesker og skrive en plade om døden. Ikke sende mennesker i døden«.

Hvilken koncert var du senest til?

»Nikolaj Nørlund spillede efter mig i sidste uge, og det var fedt. Han synger på sådan et flot rigsdansk. Han udtaler ordene belevent og dannet som Jørgen Reenberg«.

Foto: RYE SKJOLDJENSEN ANDERS

Hvilket tv-program har gjort indtryk på dig for nylig?

»Det er ’Clement’. Jeg kan egentlig godt lide ham, selv om jeg ikke følte, at han forstod mig, da jeg var med. Han er god til at stille politikerne til ansvar, også selv om han måske fisker lidt for meget efter at fange dem i deres eget spin. Det er ham, alle politikerne er bange for«.

Hvad har været din største kulturoplevelse i år?

»Jeg vil gerne fremhæve forfatteren og tegneren Halfdan Pisket, der har skrevet tre bind om sin fars historie som indvandrer i Danmark. Det er en sindssygt skarp, mørk, brutal og rørende fortælling«.

Hvilken hjemmeside bruger du meget tid på?

»Det er desværre Facebook. Jeg har en ven, der blev smidt ud af Facebook, fordi han brugte et andet navn end sit eget. Det gør jeg også, så på en eller anden måde håber jeg, at de smider mig ud, så jeg kan komme væk fra det«.

Hvilken kulturoplevelse følte du, at du spildte tiden på?

»Jeg plejer at gå, hvis jeg føler, jeg spilder tiden. Teaterkoncerten ’Black Rider’, den gik jeg fra. Det var forfærdeligt«.

Hvilken kunstart gider du ikke bruge tid på?

»Det synes jeg er et helt åndssvagt spørgsmål. Der er ikke noget, der i udgangspunktet ikke er interessant«.

Bisse spiller torsdag på kl. 22.30 på Gloria.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden