Efter en uge som ’Far på Roskilde’ er Per Munch overvældet over at have slubret grådigt af livets kilde. Og ville have ønsket, at han havde turdet at lege ung, dengang han var det.
Det blæser voldsomt op i sektor C på Roskilde Festival, et hårdkogt festområde, hvor jeg boede i camp og lavede video med min søn, Christian, og hans klasse fra Københavns Mediegymnasium. Så længe det varede.
Min søn farer op og skærer trekantede huller i taget på de tre partypavilloner med sin lommekniv (som han ligesom sin mor altid medbringer – man ved aldrig). Karl og Emmanuel kommer til, og sammen får de fæstnet stængerne med endnu et lag gaffa.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
