Det blæser voldsomt op i sektor C på Roskilde Festival, et hårdkogt festområde, hvor jeg boede i camp og lavede video med min søn, Christian, og hans klasse fra Københavns Mediegymnasium. Så længe det varede.
Min søn farer op og skærer trekantede huller i taget på de tre partypavilloner med sin lommekniv (som han ligesom sin mor altid medbringer – man ved aldrig). Karl og Emmanuel kommer til, og sammen får de fæstnet stængerne med endnu et lag gaffa.
Og ja, det har været grineren. Og ja, jeg har fået styr på at suge kinderne ind, når vi drikker ølbong. Men jeg har også opdaget noget, som gør en lille smule ondt. At jeg først nu mærker, hvor sjovt det er at give slip. At lege ung med de unge. I en alder af 56 år. Eller som min datter Johanna siger: »hashtag team late«
Garderobedamen Anne-Grethe i pressecentret kigger vantro på mig, da jeg fortæller, at jeg var Roskilde-jomfru, inden vi lavede ’Far på Roskilde’ første gang.
For Anne-Grethe ville det være umuligt at forestille sig et liv uden. Hun var med i den lille gruppe af frivillige, som i starten af 1970’erne lovede byrådet i Roskilde at binde sig i fem år og hjælpe to konkursramte gymnasieelever med at banke en festival op på en mark. Og nu er hendes barnebarn lige startet som frivillig i ’opvasken’, hvor de nye flergangskrus bliver spulet, fortæller hun stolt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
