0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

21-årige Petrea på festival skrev til 'Far på Roskilde': »Nogle gange kommer jeg sådan til at savne en far«

Selv om man har været på Roskilde 7 gange, og selv om man er der med 135.000 andre, kan man pludselig føle sig alene. Det taler Petrea Dalum med Politikens ’Far på Roskilde’ om.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Petrea Dalum nyder en cocktail med sin midlertidige Roskilde-far. I baggrunden har nogen en fest.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da undertegnede journalist som en del af Politikens mini-tv-serie ’Far på Roskilde 2’ i den forløbne uge blev smidt ud af campen af mit eget kød og blod, lavede vi en tv-annonce på Instagram, hvor man kunne ’låne en far’.

I stedet for at plage egne børn ville ’far’ stille op i andre unges camp og hjælpe med solcreme, gaffatape og åbning af tundåser. Klar til ølbong, letkøbte farbemærkninger og dakke dak-musik.

Men så fik vi en henvendelse, der rørte min ellers rimelig hårdhudede redaktør Grøn så meget, at han fik tårer i øjnene. Og vi blev enige om, at her var der brug for en far. Men ikke med video, ølbowling og snublen rundt i teltdugen. Men sådan lowkey. Ordentligt.

»Jeg ved jo godt, det var en joke, da I lagde reklamen op. Men jeg sad der i min camp og følte mig sgu lidt alene og tænkte, hvor fantastisk en idé det ville være, hvis man lige kunne skrive og så få besøg af en far. Så blev jeg lige lidt følsom«, siger 21-årige Petrea Dalum, da vi har fundet plads på en pallestol bag containerne i E, i campområdet vest for scenerne.

»En far, der bare er på ens side. Forguder én og er der altid«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter