Guldimund gav en koncert, hvor kontrollen ikke helt lukkede det sublime ud. Men et uventet indslag beviste, hvor stort det kan blive, når alle parader sænkes.
Guldimund burde ikke kunne lade sig gøre. Man burde ikke kunne synge så benhårdt socialrealistisk om at være til møde på kommunen og samtidig se det ene ømme kærestepar efter det andet kysse og drømme til musikken i Avalon-teltet.
Hvis de altså ikke stod og vuggede med armene i vejret, som var det hiphop. På et energimæssigt plan er Guldimund genreløs musik.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
