0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kompromisløs Playmobil-primadonna lagde Arena ned

Crystal Castles beviste, at også nihilister har følelser. Som de danser til.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 DANIEL HJORTH
Foto: DANIEL HJORTH

Livligt. Crystal Castles har ramt en musikalsk åre, der er helt deres egen.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I en verden fuld af bands der altid minder lidt om nogle andre, er det egentlig meget godt, at vi har Crystal Castles.

Den canadiske duo – som live udvides med en trommeslager – har nemlig ramt en musikalsk åre, der på ganske forunderlig vis er deres helt egen.

Men måske er det ikke så underligt igen. For Crystal Castles’ to medlemmer, electro-troldmanden Ethan Kath og frontkvinden Alice Glass har en helt særlig dynamik sammen, der især gør deres liveoptrædener til tilløbsstykker. Forståeligt nok.

LÆS OGSÅ

Primadonna med Playmobilhår
For med duoens notorisk hidsige, men altid klart dansable bastard mellem punk, dance og god, gammeldags uorden på dansegulvet er der noget nær fysisk umuligt at kede sig til en Crystal Castles-koncert.

Noget man også med god grund kan takke den lille vævre Glass for. Som en ret unik blanding af tændstikmand og heksehyl, blonderet primadonna og overrislet smatpunker er hun fortsat et syn for guder, når hun er på scenen.

Og koncerten på Arena var ingen undtagelse. Glass dansede rundt med en flaske Jack Daniels-whiskey, hullede strømpebukser og lysegult Playmobilhår, men beviste samtidig, at selv om hendes stemme ofte er forvrænget til ukendelighed, er hun en uhyre vigtig del af bandet, hvilket især stod klart på gennembrudshittet ’Alice Practice’.

Selv om det startede som en ydmyg skitse, som Ethan Kath lagde på nettet for sjov, var det også en sang, der fredag aften tårnede sig op som et af de mere overraskende højdepunkter.

Robert Smith blev hjemme

For der er trods alt sket en del med Crystal Castles’ musik siden de glade Myspace-dage.

Udtrykket er det samme: Råt, kompromisløst og mere punk end pop. Men melodierne er blevet større i takt med at de steder, bandet spiller, er blevet det, hvilket sange som det forrygende åbningsnummer ’Plague’, ’Wrath of God’ og den punkede ’Telegraph’ beviste.

LÆS ANMELDELSE

Stærkest stod dog Crystal Castles velsagtens mest poppede bedrift til dato, den elskelige jamreballade ’I’m Not in Love’, hvor duoen på albumversionen havde selveste Robert Smith fra The Cure med som gæstestjerne.

Han var blevet derhjemme, men heldigvis hev Alice Glass den sikkert i land med en insisterende påmindelse om, at nihilister ikke bare har følelser. De danser også.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts