0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Disko-bambi kaprede den orange trone

Da Vinnie Who smed habitjakken, blev der fest.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
SIMON FALS
Foto: SIMON FALS

åbning. 25-årige Niels Bagge Hansen alias Vinnie Who var i konstant kontrol under en særdeles overbevisende koncert.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At åbne Orange Scene kræver sit band.

Men det handler også om at komme med et solidt stykke af sig selv. Om at bringe noget til bords. Og det kan man kun, hvis man som kunstner ved, hvem man er.

Men det gør Vinnie Who. Eller Niels Bagge Hansen, som hans borgerlige navn lyder.

SE FOTOS

For selv om Vinnie Who teknisk set er navnet på hele bandet, så er det sangeren og sangskriveren i front for det hele, det handler om.

Alle moves var med
Han er bare 25, men titlen som uofficiel diskoprins af kongeriget Danmark tilfalder ingen andre end ham, og efter hans åbning af Roskilde Festivalens største scene må den titel også gælde her.

Orange Scene var da også velklædt til lejligheden, svøbt i et bagtæppe med påtrykte græske søjler, imens bandets instrumenttableauer var klædt i højrødt, draperet stof, der var omgivet af en mindre urskov af stedsegrønne stueplanter.

LÆS MERE

Et rimelig excentrisk scenarie, men Vinnie Who var også på papiret i hvert fald et rimelig excentrisk valg af åbningsband. Et diskoband på Orange? Åh, ja.

Et 9 m/k stort diskoband klædt i matchende hvide skjorter. Og et aldeles velspillende et af slagsen.

For selv om hovedpersonen selv lignede en tyndbenet skråstreg, som han dansede lidt stivbenet rundt på den mægtige scene under de to åbningsnumre ’The Scene’, der gled over i hittet ’Remedy’, stod det hurtigt klart, at Vinnie Who ikke havde glemt sine moves hjemme i København.

Uanset om han dansede limbo under den groovy elbas’ langstrakte hals eller rystede de kokosnødder, hans beskedne fuglebryst absolut ikke ejer skyggen af, var han i konstant kontrol som aftenens primære elegantier, der kun sjældent mistede grebet om den fest, han selv var vært til.

Begrænsningens kunst
Eneste reelle lavpunkt var den blodfattige vocoder-blødende serenade ’39’, der sugede alt liv ud af både band, hovedperson og publikum, der ellers var i overordentlig godt humør.

Men det var også svært at blive andet af Vinnie Whos ekstremt effektive kombination af overvejende uptempo-numre blandet med mere melankolske dryp af molklingende malurt.

Her var det kun førnævnte ’39’ der faldt igennem, imens andre, mere afdæmpede sange som ’Femme Fatale’ og den fremragende ’Killer Bee’ modsat var meget fine eksempler på, at selv om Vinnie Who ikke er indehaver af festivalens største stemme, kender han sine egne begrænsninger i en grad, hvor han ved, at der ikke går nogen flig af ham for at lade hans aldeles velsyngende kor stemme i og bakke op.

En lille genistreg

Når storskærmskameraet fangede ham i et af de mindre selvbevidste øjeblikke, ligner han stadig en knægt i 9. klasse, der er på vej ind for at forsvare en tvivlsom eksamensopgave, men når det gjaldt, var Vinnie Who på 100%.

Som han selv synger på torsdagens afslutningsnummer, ’The Wiggle’: »It’s all about the action / All about a real good time / Coming for distraction / And I don’t really care about the morning light«.

LÆS ANMELDELSE

Disko er jo netop genren for livsglæde, eskapisme, og a damn good time og set igennem de – kulørte – briller var bookingen af Vinnie Who som åbningsnavn af Orange Scene en lille genistreg. For er det ikke netop, hvad den her festival handler om?

Da bandet til sidst satte trumf på med et forrygende covernummer af Talking Heads’ ’Life During Wartime’, var der i hvert fald ikke en fod, der stod stille. Også selv om refrænets »This ain’t no party / This ain’t no disco« var en løgn på størrelse med campingområdet.

Det var i allerhøjeste grad en fest. Og en rigtig god en af slagsen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere