0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Diskoåbner på Orange drømte om at få CV Jørgensen med på scenen

Når Vinnie Who åbner Orange Scene bliver det med udsmykning og skæve covers.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
SIMON FALS
Foto: SIMON FALS

Bandet. Når Vinnie Who spiller live, er det et band, et fællesskab. Når Niels Bagge Hansen skriver sangene, er det ham, der er Vinnie Who, forklarer han.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I de første uger lå han søvnløs.

Da Vinnie Who, Danmarks diskoprins numero uno, havde fået at vide, at han skulle åbne Orange Scene på årets Roskilde Festival, ville han gerne lave noget særligt. Have gæster med på scenen, gøre noget ekstra for at fylde den enorme og prestigiøse scene ud.

Sådan var det nemlig under den første åbningskoncert, han selv så på Orange Scene. Det var med den hip hop-inspirede trio Ikscheltaschel i 2005, hvor scenen til overflod blev indtaget af gøgl og gæster og 41 mennesker på scenen.

LÆS OGSÅ

Helt så mange tegner det ikke til at blive, når Vinnie Who i år har æren af at starte den store udendørs fest midt på pladsen. Men lidt flere end normalt bliver de, lover Niels Bagge Hansen, da ibyen.dk møder manden bag aliasset i solen foran øvelokalet i Valby, hvor der lægges sidste hånd på forberedelserne til Roskilde.

Det ganske lille band
I stedet for som vanligt at være seks personer, bliver de ti mand m/k på scenen.

Og så havde band og frontmand som sagt tænkt over det med gæster:

»Vi prøvede at spørge C.V. Jørgensens manager, men den røg aldrig til ham. Og vi fik at vide, at han helt sikkert ville sige nej«, siger Vinnie Who.

»Vi ville nemlig gerne have spillet ’Det Ganske Lille Band’, fordi vi synes, det er et fucking fedt nummer, funky og sejt. Det er meget det, vi også selv prøver på. Så det kunne have været ret fedt.

Det er ikke lige C.V. Jørgensen, man havde gættet på som jeres drøm af en gæstesolist…

»Ja, det er også det, jeg godt kan lide. Jeg kunne godt tænke mig noget, som var noget andet. Det er heller ikke fordi, der er så mange i Danmark, der er oplagte til at synge disco. Måske hende der Coco (fra Quadron, red.), hun er nok meget sej til det, men hun skal jo selv spille. Dét må vi gøre en anden dag«, siger Vinnie Who.

Altså ingen gæstestjerner. Til gengæld er det noget med, at bandet har fået bygget sin helt egen scene til lejligheden. Og så spiller de også et covernummer, for det gør de tit, når de »får mindreværdskomplekser«.

»Det er et mest et covernummer af Talking Heads’ ’Life During Wartime’. Men så er det også et lille mashup med Dire Straits, hvad hedder den, 'Money for Nothing', så vi bruger lidt temaet derfra. Det der riff er legendarisk, deh, dededeh, dedeh- dedeh«, nynner sangeren, der er kendt for sin lyse falset.

Ugens partyløve og gode anmeldelser
25-årige Niels Bagge Hansen debuterede i 2010 som Vinnie Who med albummet ’Then I Met You’ og havde samme år hele to singler med på P3’s årlige top ti over stationens mest spillede sange. Tidligere i år udgav han opfølgeren ’Midnight Special’, som i Politiken blev anmeldt til fire hjerter.

»Vinnie Who har styr på virkemidlerne i sin bløde, veldrejede og i glimt mildt housede disco, der flyder som mælk og honning under hans himmelstræbende falsetvokal. Det er eskapisme på svimlende højt plan, og det virker«, skrev anmelder Pernille Jensen i februar.

LÆS ANMELDELSE

Inden da, i begyndelsen af året, havde den lidt generte Niels Bagge også været på landsdækkende prime time-tv som Thomas Blachmans meddommer i tv-showet ’X Factor’, hvilket gav den en ekstra tand med berømmelsen. Så meget, at da Niels Bagge Hansen efterfølgende snød foran i en toiletkø på natklubben Simons, endte han som 'ugens partyløve' i Se & Hør.

Forskellen på Niels og Vinnie Who
Men i virkeligheden er han ikke helt vild med at være midtpunkt, fortæller Niels Bagge Hansen. Det er også derfor, det især i begyndelsen var meget rart med et alias.

»Jeg kan huske i starten, når jeg lavede interviews, så var det nemt at sige, nåmen, det er slet ikke mig. Det er på med Vinnie Who-masken, og så kører vi. Men når man bare får lov til at være Vinnie Who hver dag, så smelter det lidt sammen«.

Hvad er så forskellen på Niels og Vinnie Who?

»Jo længere tid, man har været i det, jo mere smelter det samme. Eller også bliver man bare mere tryg ved det. Altså… Jeg er jo ikke sådan en disko-lalleglad type hele tiden«.

LÆS ANMELDELSE AF VINNIE WHO PÅ SKANDERBORG

»I virkeligheden tror jeg måske, at jeg i starten havde lyst til at være, sådan som jeg er på scenen, men jeg turde ikke, fordi jeg har for meget jantelov inde under huden. Så hvis jeg havde lyst til at tage en skjorte på, tog jeg den på på scenen og så var det ligesom nok. Men nu tager jeg den bare på til hverdag«, siger han.

Fjollet hat og skæv i hovedet

Og apropos stil, så er Niels Bagge Hansen kendt for at være velklædt, og det kan være svært at forestille sig ham have en fest på campingområdet på Roskilde Festival. Men han kan sagtens feste, lover han.

»Da vi blev offentliggjort til Orange postede vi sådan et billede, hvor jeg sad med en fjollet hat på og var helt skæv i hovedet nede i en lejr på en lejrstol, og så skrev vi Orange ud over. Det er sådan, jeg ser ud på Roskilde. Jojo«.

Hvis du gerne vil se, hvordan det ser ud, kan billedet ses på Vinnie Whos facebookprofil – her!

Vinnie Who spiller på Orange Scene torsdag klokken 18.00

Læs mere:

Annonce

Læs mere