Svenskerne er verdensmestre i popmusik.
Den granithårde sandhed har vi på den kalkede side af Øresund levet med, siden ABBA marcherede henover os alle sammen i plateaustøvler.
Men torsdag nat kollapsede storebrorkomplekset. Da toppen af den svenske pop skulle vise, hvad den kan, når kræfterne samles, var svaret: stort set ingenting.
Da den to timer (lange!) koncert nåede til sit planlagte klimaks, gjorde Chrissie Hynde (kendt fra The Pretenders) en malplaceret entré foran et publikum, der var sivet væk i takt med at den ene halvsvage sang efter den anden var blevet jævnet ud af godt et dusin musikere på scenen.
Da Hynde sang Pretenders-hittet ’Don’t Get Me Wrong’, var publikum kun marginalt større end til Petters udskældte åbningskoncert i 2009. Det var et svensk sammenbrud.
Meget lidt kom fra hjertet
Kollektivet Ingrid blev dannet sidste år af navne som Miike Snow, Peter Bjorn & John, Lykke Li og Coco Morier.
Basen var ABBAs gamle studie i Stockholm og ambitionen var frigøre de kreative kræfter uden mellemmænd og snærende bånd. De ville lave musik »direkte fra hjertet og lige hen folk«.
Sådan lød det i manifestet. Men da alle de nævnte navne stod som et stort band på Orange Scene og skulle sætte et eftertrykkeligt punktum for åbningsdagen, var det forbløffende lidt, der lød som om det kom fra hjertet.
Isoleret set var der fine øjeblikke af duvende folk og rockende arena pop, der var en skarptskåret guitar her og en god passage af feber pop der. Men når man lægger ud med en sakral vokalversion af Joy Divisions ’Love Will Tear Us Apart’ lugter det ikke ligefrem af et tigerspring ind i fremtiden.
Ingrid lød mere som en skrupforvirret papirtiger, der vandrede rundt mellem sange fra de forskellige deltagere, sange der blev mast flade eller drænet for al liflighed. De trådte hinanden over tæerne i et ufokuseret spektakel, hvor publikum havde svært ved at følge med i løjerne og hvor musikerne selv vist heller ikke havde besluttet sig for en retning.
Hvad vil I, svenskere?
Og hvordan man kan lukke humøret ud Miike Snows ’Animal’ er mig en gåde, men Lykke Li gjorde et solidt arbejde og gav publikum en syreballade uden nerve.
Det hele blev krydret med blandt andet en coverversion af Dungen og en ny sang fra Lykke Li ’One Shot’, der ikke lød som om at kreativiteten ligefrem har vulkansk styrke i Ingrid.
I det hele taget var det magert at høre kollektivet spille i lyset af deres mål om at frigøre sig selv. Hvad det er, Ingrid egentlig vil opnå fortoner sig i bizart nostalgi, når de stiller sig bag Chrissie Hynde, mens hun synger ’Under My Thumb’.
Det var lige før The Rolling Stones’ gamle teltdug blev rød i kammen af skam.
Koncerten med Kollektivet Ingrid fortalte den gamle sandhed om de mange kokke, der fordærver maden. Og lige præcis når det kommer til svenske kokke, så ved vi jo, at én svensk kok er rigelig for at garantere løjer og opfindsomhed, der går lige i hjertet.
fortsæt med at læse
