I sin ædru og klare tilstand kunne Skanderborg-darlingen Beth Hart, der var indkaldt som erstatning for sin yngre og alt andet end ædru kollega Amy Winehouse, naturligvis også huske sine tekster.
Hun lagde ud med sin måske bedste af slagsen, udviklingshistorien ’Leave The Light On’ om netop at overvinde dæmoner og anden indre dårskab. Efter denne fine sang røg vi direkte op i overgear med ’Sick’, endnu en letkøbt og ligegyldig hudfletning af ham der George W. Bush. Efterhånden som melodierne blev tyndere og tyndere, tampede Beth Hart hårdere og hårdere i klaveret, kastede sig rundt på gulvet og pressede sin stemme mere og mere for at ende i en skinger udgave af Led Zeppelins ’Whole Lotta Love’. Se, der var en rigtig sang.






























