’En sommerdag i oktober’ er et stykke, der må udvise en vis genremæssig fleksibilitet for at finde en passende måde at fortælle om klimakrisen på. Det er noget så sjældent som en sentimental sci-fi-gyser.
Et ægtepar sidder i deres kolonihave, drikker rosé og vander deres plastikplanter, de venter besøg af deres aktivistiske datter, Ida, der går op i klimaet og ikke synes, det er fedt, at græsset er importeret fra New Zealand. Det ender selvfølgelig galt.



























