De første 15-20 minutter af ’Anastasia’ er dødsenskedsommelige.
Selvfølgelig skal scenen sættes til revolutionsdramaet: Den tsarfamiliale lykke i ødsel luksus skal introduceres, den nære relation mellem titelpersonen og hendes nana, enkekejserinde Maria Feodorovna, sandsynliggøres, og den historiske baggrund med revolution og henrettelser skildres.