Højdepunktet er, at en skovhugger kommer på besøg – og går igen.

Den står ikke på det store drama her, hvor Bådteatret byder på en velgørende anderledes stund i teatrets dybe, stille ro. En modvægt til hverdagens turbodrama, hvor vi knap nok når at registrere, hvad det er, vi fræser forbi – en længsel efter frirum og samhørighed med en natur, der akut vånder sig.