Det er på én gang både henrivende og sært bedaget med en musical, der handler om noget så nørdet som skak og udspiller sig under den kolde krigs sidste fase, hvor Rusland hed Sovjetunionen og kunne mønstre en ideologisk fasthed i kødet, der var skræmmende.
Derfor er førstehåndsindtrykket af Andersson-Ulvaeus-Rice-musicalen fra 1986 da også lidt sådan hmmmm, hvad kan man egentlig bruge den til som moderne menneske i det skrækkelige år 2025?


























