Det Ny Teaters opsætning af nyklassikeren ’Chess’ fungerer flot og klinger smukt, trods visse vokale svagheder. Men den er altså lidt gammeldags.

Det største hit skurrer. Resten er guf for øjne og ører

Effektiv og iøjnefaldende er scenografien i Det Ny Teaters opsætning af ’Chess’. Foto: Camilla Winther
Effektiv og iøjnefaldende er scenografien i Det Ny Teaters opsætning af ’Chess’. Foto: Camilla Winther
Lyt til artiklen

Det er på én gang både henrivende og sært bedaget med en musical, der handler om noget så nørdet som skak og udspiller sig under den kolde krigs sidste fase, hvor Rusland hed Sovjetunionen og kunne mønstre en ideologisk fasthed i kødet, der var skræmmende.

Derfor er førstehåndsindtrykket af Andersson-Ulvaeus-Rice-musicalen fra 1986 da også lidt sådan hmmmm, hvad kan man egentlig bruge den til som moderne menneske i det skrækkelige år 2025?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her