Ingen del af det menneskelige (middelklasse)liv i den vestlige verden er vel så omgærdet af følelser som gymnasieårene. Næppe er de ovre, og knapt har tømmerpersonerne forføjet sig, førend de omfattes af den mest lyserøde retrospektion og længselsfulde fetichering.
Men når alt kommer til alt, er det – for de flestes vedkommende – en tid, man, hvis man skal være ærlig, husker for både godt og ondt.


























