Dansk teater er præget af publikumsfrygt, plagiatkultur og æstetisk selvforelskelse. Det mener leder af skuespil på Scenekunstskolen, Jacob Moth-Poulsen. Heldigvis er der en ny generation på vej.
Det er stille i dansk teater – ikke kun fordi der er gået sommerferie i det, og salene ligger øde hen, men fordi det har glemt, hvordan man larmer, og hvad der er at larme for.
Når vi laver teater herhjemme, er det på den rolige danske måde.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
