rekonstruktion Psykolog advarer mod katastrofeteater

Branden i Seest bliver 29. november til teater. Foto: Lars Skaaning
Branden i Seest bliver 29. november til teater. Foto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

Mere end et halvt år før teateret Mungo Park i Kolding overhovedet slår dørene op, kan teatrets åbningsstykke kaldes kontroversielt.

En lokal krisepsykolog har været ude med riven efter det planlagte stykke, ’Seest’, navnet på den Kolding-bydel, hvor 800 tons krudt i november 2004 eksploderede på den lokale fyrværkerifabrik. Rekonstruktion Ved hjælp af en række samtaler med børn og voksne, der oplevede ulykken og de efterfølgende evakueringer på egen krop, vil teaterinstruktør og dramatiker, Moqi Simon Trolin , rekonstruere begivenhederne. »Vi vil først og fremmest tage udgangspunkt i børnene, for det er dem, der har været hårdest ramt. Mange troede i øjeblikket, det skete, at verden, som de kendte den, var forsvundet«, fortæller Moqi Simon Trolin.
Træd varsomt
Forestillingen skal være med til at hele sårene for indbyggere, der stadig forsøger at lægge katastrofen bag sig. En tredjedel af de berørte børn lider den dag i dag af posttraumatisk stresssyndrom. Netop af den grund er det vigtigt at træde varsomt, mener Inge Vesterdal Skovbjerg, der igennem tre år har været Kolding Kommunes krisepsykolog i Seest. Hun er ikke umiddelbart begejstret for den kommende teaterforestilling. »Det kan ganske enkelt være sårende for alle de mennesker, for hvem det har været meget alvorligt. Det kan rippe op i det, der har været angstfyldt og voldsomt for de mennesker gennem lang tid. Og stadig er det for en del af børnene«, siger Inge Vesterdal Skovbjerg ifølge TV 2 Syd.
Et terapeutisk forløb
Det er hendes kollega, Keld Molin, der er chefforsker på Seest-ulykken enig i. Til gengæld tilslutter han sig også teatrets opfattelse af, at såvel den indledende research til stykket og selve opførelsen af stykket kan være en del af en helende proces. »Der er mange ting, der vil komme op til overfladen igen, og det kræver, at man har etikken i orden. Det gælder selvfølgelig om at tale med børn, som allerede har været igennem et terapeutisk forløb. Har børnene motivation, kan nye samtaler give en yderligere bearbejdning. Det er også det, man gør hos psykologer«, påpeger Keld Molin. Opførelse af stykket mener han kan have samme effekt. Posttraumatisk stressyndrom »Der er lavet teater og film om mange alvorlige hændelser. Anden Verdenskrig for eksempel. Og det kan naturligvis være specielt for de involverede at se igen. Det er meget vigtigt, at man som teater tænker over, hvad hensigten er, og har respekt for de mennesker, man skildrer«, siger Keld Molin, der ikke frygter uheldige episoder, når og hvis stykket bliver sat op. »Folk med ubehandlede traumer kan opleve, at temaer dukker op, når man ikke vidste, de ville dukke op. Der er en vis tryghed i, at man ved, hvad man skal se«, siger Keld Molin. Direktør og dramatiker Moqi Simon Trolin understreger, at man ikke vil gøre Seest til falden-på-halen underholdning og at man har stor erfaring med at lave research til denne type teater. Blandt andet fra Mungo Park i Allerød. »Da vi arbejdede med 'Sandholm', led 100 procent af de interviewede af posttraumatisk stressyndrom«, påpeger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her