Kasper Holten havde forventet, at pressen ville gå ned ad den personlige vej. Derfor kom det heller ikke som en stor overraskelse for ham, da han åbnede aviserne i tirsdags og læste anmeldelserne af sin nyopsætning af Wagners opera ’Tannhäuser’ på Det Kongelige Teater. »Muligvis har Holten gang i noget meget personligt her om kunst, omkostninger, publikum og medier«, skrev Jyllands-Posten. »Måske handler det hele dybest set om Holten selv?«, spurgte Politikens musikredaktør Thomas Michelsen på forsiden af kultursektionen.
LÆS ANMELDELSE Ifølge anmelderne, der begge gav opførelsen fem stjerner eller hjerter, er der i Kasper Holtens drastiske omskrivning af forestillingen påfaldende mange fællestræk mellem hovedpersonen Tannhäuser og Kasper Holten selv. Så repræsenterer operaen i virkeligheden Kasper Holtens egen diskussion med sig selv om kunsten og kærligheden? Kasper Holten vil gerne svare på spørgsmålet. Han sidder i kantinen i Skuespilhuset ved Nyhavn i København. Kroppen balancerer på de yderste centimeter af en rød- og guldfarvet rokokostol. Overkroppen i den sorte skjorte er bøjet frem. Det lyse hår er redt tilbage. Stemmen kører af sted i speedtempo. Han er i gang med at slå noget fast. »Det er ikke mig, forestillingen handler om«, siger han. »I hvert fald handler det ikke mere om mig, end det handler om så mange andre menneskers liv. Og det er altså en sjov vinkel at lave en avisartikel om. Vi ved jo alle sammen, at der skal en vinkling til, og så er det jo altid sjovt, hvis man kan vinkle den til, at det også handler om det private, lidt gossip-agtige«. Han holder en kort pause. »Men selvfølgelig er der også elementer af mig i stykket. Det ville være løgn og forkert at sige andet«. Splittelsen sniger sig ind I den 36-årige instruktørs udgave af ’Tannhäuser’ handler operaen om kunstneren Tannhäusers splittelse mellem kunsten og kernefamilien og borgerskabet frem for den vaklen mellem forbudt erotik og en acceptabel, kysk kvinde, som Wagner oprindelig beskrev.
