Skuespilleren Ghita Nørby fik sat sindene i bevægelse, da hun i et stort interview i Berlingske Tidende i weekenden fremsatte en rå kritik mod Det Kongelige Teaters ledelse, især rettet imod skuespilchef Mikkel Harder Munck-Hansen. Udover at være utilfreds med, at hun kun har fået tildelt en birolle i teatrets næste sæson, som hun nu har valgt at takke nej til, kritiserer hun blandt andet teatret for deres manglende evne til at kommunikere med skuespillerne og for ikke at have en kunstnerisk plan for teatret. Berlingske Tidende skriver, at skuespilafdelingen er plaget af krise, og at en række skuespillere har bedt ledelsen om at gribe ind. Den påstand afviste skuespillernes tillidsmand Henrik Jandorf i går, og ifølge flere af skuespillerne selv er der ingen grund til storstilet panik og oppisket stemning. Skuespiller Helle Hertz, der har været ansat på Det Kongelige Teater af flere omgange, er stadig fuld af optimisme på teatrets vegne. »Vi spiller masser af klassikere, og det skal vi også i fremtiden. Det er fint nok, at man melder sin personlige mening ud, det har jeg det fint med, men jeg har det altså selv glimrende på Det Kongelige Teater«, siger hun. Skuespiller Rasmus Botoft, en af teatrets yngre kræfter, der har været ansat siden 2002 har svært ved at genkende det, Ghita Nørby siger. »Jeg synes ikke, der er krise. Jobbet som skuespilchef er en stor og omfattende stilling med mange opgaver, og det er en hård dom, hun giver ham«, siger Rasmus Botoft og tilføjer, at kommunikationen altid kan blive bedre mellem ledelse og skuespillere, men at det ikke fylder så meget, som det er blevet blæst op. Skuespiller Bodil Jørgensen er enig med sine kollegaer i, at teatret ikke er i krise, og skuespillerne har det, ifølge hende, utroligt godt sammen. Men hun mangler indimellem konkret information fra ledelsen. »Det er svært at kommunikere med ledelsen, men den kommunikationsvej har altid fejlet noget i de ti år, jeg har været ansat. Men somme tider bliver nogle beslutninger taget hen over hovedet på os«, siger hun. »Det er ikke sådan, at vi alle følger ham, som en tyr følger et rødt flag, og det kan vi måske savne, men han forsøger at løfte opgaven, så godt han kan, og den er ikke nem«, siger Bodil Jørgensen. Får for lidt for pengene I teaterkritikermiljøet ses mere blandet på sagen om teatret og den påståede krise. Jakob Steen Olsen, der er teateranmelder på Berlingske Tidende, synes, at Det Kongelige Teaters strategi med at favne det traditionelle publikum og samtidig række ud efter de nye teatergængere er fin. Problemet er ifølge ham, at vi ikke får den vare, vi betaler for. Han synes ganske enkelt ikke, at teatrets ensemble er stærkt nok. »Det er selvfølgelig ikke altid, at man kan besætte rollerne optimalt. Men på Det Kongelige Teater bør det være det ypperste, vi kan præstere, og det er det ikke lige nu«, siger han. Børsens teateranmelder Lars Wredstrøm mener ikke, at skuespillerne kan klandres for teatrets mulige krise, de mangler derimod dygtige instruktører, og det er teatret for dårlig til at skaffe til huse. Og så har skuespilchefen for lidt forståelse for klassisk teater. »Mikkel Harder Munck-Hansen vil gerne sigte på et yngre publikum, og den satsning går helt tilbage til hans dage i Radiodrama og hans tid på teatret Kaleidoskop. Han har ikke så meget forståelse for det klassiske teater, og han begår en brøler ved ikke at have lyttet til Ghita Nørby, før det her skete, for hun er en publikumsmagnet, og publikum går efter navne«, siger han.