Dansk stand-up er ved at sejre sig ihjel

Komik. Har dansk stand-up stadig den samme energi og vitalitet som i 90'erne eller er det stivnet i kendiskultur? Tegning: Roald Als.
Komik. Har dansk stand-up stadig den samme energi og vitalitet som i 90'erne eller er det stivnet i kendiskultur? Tegning: Roald Als.
Lyt til artiklen

I denne uge fejrer dansk stand-up sig selv med Zulu Comedy Festival 2010. Og skal man tro seertallene, er der grund til at feste. Da TV 2 Zulu sendte festivalens gallashow, fik tv-kanalen sit næsthøjeste seertal nogensinde. I det hele taget har kanalens comedyprogrammer pæne seertal, ligesom arrangørerne af DM i stand-up har måttet afvise tilmeldinger. Alligevel er det, som om der ikke rigtig hersker samme eufori omkring dansk stand-up, som der gjorde i 90’erne. Det mener blandt andre journalisten og forfatteren Hans Flemming Kragh. Han skrev i 2005 bogen ’Lorteland’ om dansk humor og hyldede dengang ’de opretstående’. LÆS OGSÅRune Klan leverer 'trymik' af fineste skuffe Han er blandt andet begejstret for Jan Gintberg, der som en del af ’Tæskeholdet’ fik danskerne til at vride sig af grin med sine taler til nationen, og Omar Marzouk, der spiddede indvandrerdebatten med sine jokes. Men nu er storhedstiden forbi, mener Kragh, som ikke er imponeret af mange af de arvtagere, han kan se på TV 2 Zulu. »Det er helt utroligt så pointeløse, de er. I gamle dage havde de en svirpende pointe, men nu er det bare overfladisk skæg. Det er en genre, der er ved at dø«, siger han. De unge har deres egen stil Mick Øgendahl, en af de erfarne komikere, der har haft stor succes med flere onemanshow og nu er i gang med optagelserne til et nyt filmprojekt, forstår godt, at man kan forledes til at tro, at stand-uppens storhedstid er forbi. »Stand-up er i hvert fald kommet over sin hysteritid, men nu tror jeg, det har fundet sit rigtige leje. Før var stand-uppen lidt i opposition til alt og alle, men nu er det blevet mere etableret – og derfor måske også mere kedeligt«. LÆS OGSÅOmar Marzouk sætter fimsede mænd i fokus Men han mener, at de unge komikere griber deres chance og tager lidt fis på den etablerede form for stand-up: »For eksempel er der en gammel fortærsket klassiker 'kender I det, at ...'. Der kan de nye godt tage lidt pis på den, så siger de 'kender I det, at ...', og så kommer der fuldstændig langt ude, som der ikke er nogen, der kender. Så jeg synes, de unge komikere har fundet deres egen stil«, siger han. Travlt med at komme i tv Under comedyfestivalen er der hver aften Open Mike i Huset i Magstræde i det indre København. Det er her, nye uprøvede talenter og snart garvede komikere mødes for at prøve deres nye materiale af og forfine deres gamle – de skal bare skrive sig op på en liste, og så er den grønne scene deres. Det er her, det bliver afgjort, hvem der har det, og hvem der ikke har det: Funny bones, som komikerne selv kalder det – ægte talent.

Tobias Dybvad, der er vært torsdag aften, kender kritikken af, at de nye komikere ikke rigtig gør noget nyt – men det er kun, fordi kritikerne ikke ved, hvad der foregår i miljøet, mener han. Han medgiver, at ikke al comedy, der sendes på TV 2 Zulu, er lige godt. Tv-stationen gør indimellem de unge komikere en bjørnetjeneste: »Der er måske nogle, der har lidt for travlt med at komme i tv«. Kendiskultur Tobias Dybvad er selv begyndt at takke nej til diverse tv-tilbud. Dels fordi han gerne vil være rigtig god, inden han udfolder sig for hele nationens øjne. Dels fordi han ikke bryder sig om den kendiskultur, der er kommet blandt danske komikere. Kulturen skygger nemlig for, at der er talent og nyskabelse, mener han: »Det er blevet mere metaagtigt – vi gør grin med det at prøve at stå og være sjov, og teknikken er blevet bedre«, siger han. LÆS OGSÅGuide: 10 dages griner i hele København På scenen står Heino Hansen. Han skal lige op og teste sig selv. »Okay, helt ærligt – hvor mange her har ikke tænkt: Bare det var mig, der hed Heino«, spørger han ud i lokalet og bliver mødt af latterfuld medlidenhed. I mellemtiden er et midaldrende par fra Kolding kommet ind fra gaden og har sat sig i baren med en lille fadøl. De morer sig. »Jeg har lige sendt en sms til min 16-årige datter om, at vi er herinde. Vi kender dem jo fra Zulu og kan godt lide at se dem derhjemme, så det er rigtig skægt«. Mangler selvjustits Efter sin tur på scenen bliver Heino Hansen mødt af highfives fra de andre komikere. Men indimellem er komikerne for gode til at dele rygklap ud til hinanden, mener han. Og kombineret med, at TV 2 Zulu gerne giver sendetid til de uprøvede stand-uppere, kan medvinden blive en ulempe, forklarer han. »Folk ser stand-up på skærmen og tænker ’det kan jeg også gøre’. Men der er forskel på at have funny bones og så ville have det«, mener Heino Hansen. »Der mangler noget selvjustits«. Zulu: Vi laver talentudvikling TV 2 Zulu har gjort stand-up til sit varemærke, og derfor leveres en stor del af indholdet af comedyscenen – med succes og pæne seertal. Kanalchef Maiken Wexø er dog klar over, at det ikke altid er cremen af dansk stand-up, der finder vej til billedrørene. Men det må man tage med, når man som tv-station gerne vil talentudvikle. LÆS OGSÅMick Øgendahl er klar med komedie »Vi bruger de helt unge og endnu ikke anerkendte og nogle gange heller ikke helt færdigudviklede. Vi vil gerne være originale, det bliver man ikke uden at turde tage chancer, og nogle gange falder vi da også helt igennem«, siger hun. »Men vi tror på, at seerne føler med os, fordi de også anerkender, at vi skal turde eksperimentere«. Den sidste halve time I Magstræde er klokken ved at nærme sig 2 om natten, men folk hænger ved. Aftenens sidste komiker er Carsten Eskelund. I stand-up-miljøet har han for længst vundet respekt for sin sikre stil, men først nu er han gået i gang med at skrive på sit eget længere onemanshow, fordi han »frygter at lave noget lort«, fortæller han, da Politiken møder ham efter showet. »De fleste kan være sjove en halv time, hvis man ved, hvordan man opbygger en joke. Det er den næste halve time, der er interessant«, siger han. LÆS OGSÅDu lever længere, hvis du griner hver dag Og ja, der bliver en gang imellem sendt noget mindre skægt på tv. Men det berettiger ikke til at sige, at man ikke kan lide stand-up, mener han: »Det svarer til at sige, at man ikke kan lide musik. Man kan ikke bare afskrive en hel genre på den måde. Hvis folk ikke er tilfreds med det stand-up, der bliver sendt, skal de lade være med at sidde på deres flade røv og se Zulu. Kom ud og se noget show«, siger Carsten Eskelund.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her