Cecilie Lassen, ballerina

»Ude på Christiania ligger verdens mindste sandstrand. Den er måske fire meter lang og to meter bred. Det har været mit sted, siden jeg flyttede til Christianshavn for ti år siden, og jeg kommer der nok fire gange om ugen. Jeg har været til raves der om sommeren, holdt picnic og bare siddet og kigget ud over vandet, når jeg har været ked af det. Det er sådan et fint, lille sted at sidde og se ud på miniatureskibene og de skæve bebyggelser på den anden side. Så der tager jeg hen, når jeg har brug for at trække vejret helt ned i lungerne«.

»Sidder og nyder isen på vandet om vinteren, de orange efterårsblade eller fuglene, der synger om foråret. København er på mange måder en helt fantastisk by, men det er også en meget moderigtig by, hvor vi har tendens til at se hinanden lidt for meget an. Derude kan du få lov til bare at være, og der er ingen, der ser skævt til dig, selv om du sidder og stortuder. Jeg sad engang nede på stranden efter et virkeligt bad breakup, talte højlydt til Vorherre og gik rundt og krammede træerne – for det kan man jo derude. I stedet for at ligge i fosterstilling hjemme på sofaen eller gå amok i min lejlighed mediterede jeg lidt over livets krinkelkroge, mens jeg forsøgte at komme overens med savnet. Det er sådan et sted, hvor man kan det. Og faktisk kan man også have helt fantastiske samtaler med nogle af de subsistensløse typer, der af og til lige kan komme med et rødvinsråd, som man ikke vidste, man stod og havde brug for«.
Stranden, Christiania, Bådsmandsstræde 43