»Flyyyyyyyyv«, brummer en mand i ternet skjorte med en tone så falsk og så lang, at man kunne tro, at den – SKWEEEZ! – blev klemt ud af hans korpulente krop af sædets stramme armlæn. For et øjeblik siden sad han og det øvrige publikum på balkonen ansigt til ansigt med Spider-Man, der kom flyvende – SWOOOOSJ! – helt nede fra scenen med 50 kilometer i timen og landede på balkonkanten bagerst i salen – FLONK!
Hvorpå den spinkle, lycraklædte tegneseriehelt igen kastede sig ud i flyvende kamp med sine kulørte fjender i luftrummet over publikum, suppleret af todimensionale lydeffekter fra papskilte på scenen. SPLATT! KAPOW! CLACK! Kritiseret »Cool!«, jubler 6-årige Brendan til sin mor i pausen til denne nummer hundrede-og-noget forpremiere på alle tiders dyreste og mest omtalte show på Broadway. Mens den fede, fastklemte mand bliver siddende og smager på sit falske »flyyyyyyyyv«. Det er egentlig ikke noget direkte citat fra musicalen, der netop er blevet kritiseret for at være fuldstændig blottet for toner og tekster, der sætter sig fast. LÆS OGSÅU2-musical kvæster igen medvirkende Men det lille ord beskriver alligevel meget præcist, hvad der er problemet: Skuespillernes luftakrobatik er imponerende, når det virker. Men som show og historie er det, som om ’Spider-Man: Turn Off the Dark’ aldrig rigtig letter.
