London, 3. januar 2012 Kære Uffe Elbæk Jeg hedder Kasper Holten og er tidligere operachef på Det Kgl. Teater, og selv om vi ikke kender hinanden, har jeg altid haft stor respekt for dig. For mig var det en god nyhed, da du blev kulturminister. Jeg er sikker på, at en mand med dit moderne syn på betydningen af kreativitet og kunst er den rigtige mand på posten. Men jeg er nødt til at skrive til dig, når jeg ser, hvad der sker på Det Kongelige Teater netop nu. For jeg nægter at tro på, at det var din mening. Den nye aftale om Det Kgl. Teater skulle sikre plads til kunstnerisk kvalitet, forstod vi. Men nu står det klart, at den først og fremmest betyder en besparelse på op til 31 millioner kroner om året. Måske har du ladet dig forlede af røster, der siger, at man sagtens kan skære ind til benet, uden at det koster på kvaliteten. Det Kgl. Teater må også spare, som alle andre.
Men måske har de samme røster glemt at nævne, at det har man sandelig allerede gjort i årevis: skåret og skåret, så man f.eks. i dag allerede spiller færre operaer med færre medvirkende og mindre produktionsbudgetter end dengang, man kun havde den lille Gamle Scene at fylde. Jeg var ked af at slutte som chef på Det Kongelige Teater, for jeg elsker det sted. Men de sidste tre-fire år gik stort set al tiden i ledelsen med at måtte diskutere kortsigtede nedskæringer snarere end kunstneriske visioner. Regnestykket er enkelt: I 2000 sagde et bredt flertal i Folketinget ja til en flot gave. Et nyt Operahus. Og man lovede at bevilge de 140 millioner, som det ville koste at drive. En visionær satsning, og vi rankede ryggen. I 2011 var halvdelen af disse penge allerede forsvundet ud af det årlige budget igen: 70 millioner allerede sparet væk årligt. Eller måske har du ladet dig forføre af, at Quartz+Co for nylig i en rapport fortalte, at DKT ville kunne spare op mod 43 millioner yderligere. Men læser man rapporten, er der mange fugle på taget.
