Det er ikke bare det, at Det Kongelige Teaters Opera med hele dets mægtige kor og orkester og alle dets mægtige dirigenter og solister én gang om året rykker ud af deres store kulturpaladser og kommer ud i det grønne, ud til folk og fæ og alle, der ikke går af vejen for en gratis kulturbegivenhed. Det er ikke bare det, at selv om begivenheden pr. definition er stor, så kan man komme ganske tæt på. Ikke mindst på grund af storskærmen, hvorpå man kan se nærbilleder af de skiftende dirigenter, solister og kor, efterhånden som de aftenen igennem skiftes til at føre sig frem på baggrund af Det Kongelige Kapel.
Undertekstet opera
Man kan faktisk opleve noget som mere intime indendørs operaforestillinger sjældent byder på. Man kan få at vide, hvad det egentlig er, der blev sunget fra de veltrænede strubehoveder på scenen:
»Kom, bliv min herskerinde. Dronningen tiltrækker mig ikke mere«, kan de for eksempel stå og synge. Det giver unægtelig en anden dimension, når undertekster på storskærmen fører én ind i, hvad det konkret drejer sig om i disse italienske og tyske sangforestillinger med deres vidt åbne og kilometerlange vokaler.
Dramatiske fortællinger Også når der bliver sunget »Jeg bliver ængstelig over ingenting. Kom lad os gå ind« eller »Så frygt mig kun. Du skal se min grusomhed«. De profane undertekster gjorde, ikke mindst i de ellers så idylliske omgivelser, deres til at minde om, at det sjældent er de helt uskadelige og rosenrøde fortællinger, der bliver disket op med i sådan nogle forestillinger.
