Shakespeare. En sonet er ikke bare 14 linjer, der rimer på hinanden. Shakespeares ældgamle digte rører ved alle de følelser, der spirer  i os, når vi forelsker os, mener Maria Rossing.

Shakespeare. En sonet er ikke bare 14 linjer, der rimer på hinanden. Shakespeares ældgamle digte rører ved alle de følelser, der spirer i os, når vi forelsker os, mener Maria Rossing.

Scene

Skuespillerinde vil ramme publikum i maven med Shakespeare

Maria Rossing fortolker længselsfulde og liderlige kærlighedserklæringer på Det Kongelige.

Scene

Shakespeare skrev sine sonetter for 400 år siden – hvad kan vi bruge dem til i dag?

»De her små kærlighedsdigte beskriver følelser, der kan være svære at forstå og sætte ord på. De komplicerede, modsatrettede følelser, der følger med kærligheden, såsom længslen, lysten, og liderligheden og også skammen, afmagten og selvudslettelsen. Alt det grimme sammen med alt det smukke, der stadig er fuldstændig genkendeligt«.

Hvordan har I forvandlet sonetterne til moderne teater?

»Vi har improviseret over de følelser, ordene vakte i os, og har forsøgt at skabe banale, letgenkendelige situationer. Ved at svine sproget til med ekstreme følelser forsøger vi at nå ind til det kødelige og voldelige og på den måde ramme publikum i maven«.

Hvordan har du kunnet genkende dig selv i sonetterne?

»Jeg føler ikke, at der er en eneste sonet, som jeg ikke genkender på et dybere menneskeligt plan. Når jeg for eksempel på scenen siger farvel til én, jeg elsker, eller når jeg befinder mig midt i faldet ned i den store ydmygelse – det har jeg selv rørt ved før«.

Bliver man klogere på kærligheden af at se stykket?

»Jeg tror, at stykket giver lyst til at elske og til at kaste sig ud i kærligheden. Det er opløftende at se alt det, vi alle rummer og kæmper med og gerne vil med hinanden, folde sig ud. Det er en kærlighedserklæring til kærligheden. Og den er vi jo alle underlagt«.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce