Bulder og brag! Til start ramler en skuespiller ned fra scenen. Hey ho! Det går derudad, med smældende replikker, fuld musik og fodrappe skuespillere, når The Globe slår gækken løs i 'As You Like It' ('Som man behager'). Hold da op, hvor holdet her kan deres kram. Den løsslupne kærligheds- og forvekslingskomedie om Rosalinde og Orlando lever lystigt op til stykkets kerneudsagn om, at »Hele verden er en scene, mænd og kvinder blot aktører«. Kvinder spiller mænd, hertuger bliver hyrder, og skuespillerne ryger ind og ud af rollerne, så hurtigt som de kan få en ny jakke på. Intet er, hvad det synes at være. Poetic justice Men det her fald fra scenen var nu et rigtigt fald og ikke efter drejebogen. Efter en pose kølende is og en halv times forsinkelse var manden igen fit for fight. Der var ikke desto mindre en særlig poetic justice i, at det netop var ham, der slog benet, for hans figur truer jo en anden med »at brække hans ben« ... Måske var faldet også en påmindelse til denne opsætning, der mest styrer efter de underholdende løjer, om at dramaet har en mørkere undertone. En sorgmunter sag. Som der synges: »Livet er også muntert« - læg mærke til »også«.
LÆS OGSÅSkuespillerinde vil ramme publikum i maven med Shakespeare Her viste tilfældet sig ikke bare at spænde ben for forestillingen, men også at komme den til undsætning på denne premiereaften. I stykkets mest alvorsfulde stund, hvor melankolikeren Jacques skildrer, hvordan mennesket som afslutning på sine livsaldre ender med at stå uden noget som helst - netop da fløj en flok måger hen over Slotsgården med høje, klagende skrig. Jo, der er meget, man hen ad vejen må give afkald på i det korte spil på livets scene.
Om at miste Hele første del af stykket handler om at miste. De to elskende, Rosalinde og Orlando, bliver ikke alene brutalt forvist fra deres adelige hjem, de mister også hinanden af syne. For så at fare vild i det store øde. Men så går det ellers løs ude i den store skov - med løsgående drifter - ligesom i de beslægtede og mere spillede forvekslingskomedier 'En Skærsommernatsdrøm' og 'Helligtrekongersaften'. Her huserer et broget sammenrend af hyrder, forviste adelsfolk, elskovssyge ynglinge og jomfruer in disguise.

Shakespeare synes i den grad grebet af stemningen, at han øser ud af ordspil og satiriske knaldperler - de gør sig godt i narrens (Will Mannerings) mund - mens han nærmest ikke gide rydde op i de højdramatiske intriger, der er sat i gang i førstedelen. Så i skoven kan alt bare gå op: Ond bror og ond hertug bliver pludselig gode, de landsforviste bliver genindsat, og til slut får alle hinanden. Om det så er narren, ender han i favnen på et fuldskægget fruentimmer m/k.
Avanceret 'transgender' spil Hvad kærlighedsintrigen mellem Rosalinde og Orlando angår, får den til gengæld fuld skrue fra dramatikerens hånd. Nok render Orlando henrevet rundt og hænger elskovsdigte op på træerne til sin udkårne. Men vil han mere end »berime« hende, vil han også bedække hende med sand elskov? Så Rosalinde, der er forklædt som mand, tester sin elskede: Nu leger de, at hun er Rosalinde, og så har han ellers bare at lære, hvordan man gør kur til en kvinde. Ret avanceret transgender spil, Shakespeare her har gang i .
Kvinderne der bestemmer Det spændende ved dramaet er, at det for en gangs skyld er kvinderne, der bestemmer, hvor skabet skal stå. Når først de er i drifternes skov, bliver mænd til nogle latterlige, elskovssyge starutter. Se bare hyrden, der brægende stormer rundt efter sin Phoeeeeebe. Det fremhæver instruktøren James Dacre, diskret og traditionsbevidst på solid engelsk vis, ved at gøre melankolikeren Jacques til en kvinde.
LÆS OGSÅ Forvirringen er total i Shakespeare-komedie Det bliver med Emma Pallant i rollen til ren kvindepower i samklang med Deirdre Mullins og Beth Park som Rosalinde og hendes hjerteveninde Cecila, der nærmest som siamesiske teenagetøzer synes at trække vejret sammen. Men derfor kunne der godt være mere erotisk gnist mellem vild-i-varmen Rosalinde og Will Featherstones lovlig drengekække Orlando. Når det nu er de to, hele kærlighedsspillet drejer sig omkring. Det bliver for tamt. Til gengæld virker forestillingen med sin legende lyst og lystighed i sig selv som en varm omfavnelse. Det er lige, så man bliver helt sommerforelsket i Shakespeare.