Som en majestætisk rovfugl sidder hun i stævnen og vogter, Blixen med det rugende mørke blik. Hun har kloen i digterspiren Bjørnvig – og i alle os andre om bord. Ingen kan undslippe. Det er i forvejen selve forcen ved Det Flydende Teater, at når man først er stævnet ud fra land, så er man prisgivet teatret. Oven i købet med skuespillerne forførende – intimiderende – tæt på. Knæ til knæ med Blixen! Erotisk kraft Sådan sidder jeg for en stund og mærker baronessens flirtende gratie og ubestemmelige erotiske kraft forplante sig, alt imens Rungstedlunds florlette hvide gardiner kilder i nakken. Lars Junggreen er et kup til rollen, hinsides drag-diva og ’den store forfatterinde’-kliche. Der er en insisterende intensitet over den poserende skikkelse med det hvidsminket ansigt og stemmen, der synes at komme fra en anden verden med sin altmodische diktion.
LÆS OGSÅ Ambitiøse spøgelser vækker Helsingør til live
En totalt kunstlet, iscenesat figur, men netop derfor med en egen betvingende kraft. »På din maske skal jeg kende dig«. Æggende og spiddende skoser hun Bjørnvig for hans angst for »at drukne« i kampen med de kunstneriske kræfter. Han må absolut forlade sit borgerlige familieliv og indgå en skæbnesvanger pagt med sin forhexende sibylle. Man kan nu engang ikke nå frem til digtningens gral med en barnevogn. Drengepæn Bjørnvig Skibet – og Blixen – er ladet med drama. Så meget desto mere skuffende er det, at vi aldrig kommer ud på det dybe. Svært er det i første omgang for dramatikeren Line Mørkeby & co., fordi ’Pagten’ følger i kølvandet på vinterens Reumertnominerede Blixenforestilling, ’Om baronessen’, på Folketeatret. Men der skulle da være gods nok i Blixen-hexen til at tage en omgang til? Stykket her har desværre den stort set samme disponering af det kendte stof, uden at det tilføres en ny vinkel. Og forestillingen har samme problem som Karen-Lise Mynsters Blixen havde på Folketeatret: Bjørnvig. Som Blixen selv lægger op til det: »Tænk, at jeg virkelig skal nøjes med Dem«.
