Det her er et mærkeligt interview. Det er, som om vi i løbet af de par timer, det varer, sidder og kradser sætninger ned på gule Post-it-sedler, som vi så spreder ud over bordet uden noget gennemskueligt system. Fragmenter af et eller andet.

Måske er det bare sådan, det MÅ være, når man sidder på Christian Lollikes kontor. For det er sådan, han skaber teater, får jeg fornemmelsen af. Nej, det er mere end en fornemmelse.